Referat 2019

Referat fra generalforsamlingen i Vestervangs Vejlaug
Dato: 27. april 2019, kl. 10:00 i Svallerup Forsamlingshus

Følgende medlemmer af vejlauget var repræsenteret:

Gærdestien 2, Folman Rønnevej 5, Perregaard
Lindevej 1, Ejlersen Sandstien 4, Gravesen
Lindevej 3, Jørgensen Sandstien 6, Jensen
Lindevej 11, Nielsen Sandstien 8, Sørensen
Lindevej 15, Karlshøj Sandstien 13, Larsen
Mosevænget 4, Bygballe & Bødker Tjørnevænget 1, Lund
Mosevænget 6, Jørgensen Tjørnevænget 2, Nielsen
Mosevænget 9, Hansen Tremandsmarken 12, Jensen
Mosevænget 10, Jørgensen

1. Velkomst, valg af dirigent og stemmetællere.

Formand Erling Karlshøj åbnede generalforsamlingen og foreslog Hans Jørgen Nielsen som ordstyrer.  Hans Jørgen accepterede og oplyste at alle formalia omkring indkaldelsen overholdt vedtægterne.

Stemmetællere ville blive valgt såfremt behovet skulle opstå i løbet af mødet.

2. Formandens beretning til godkendelse.

Formanden indledte sin beretning med at beskrive den ekstreme forskel i vejret, hvor 2017 havde været det 10. vådeste år siden 1874, efterfulgt af en 2018 sommer som en af de tørreste og varmeste i mands minde.

Han takkede for den store velvilje blandt medlemmerne til at lappe huller i vejen gennem året. Det tilbageværende materiale var stadig intakt og kunne med fordel – efter lidt bearbejdning – stadig benyttes fremover til vedligeholdelse.

Sandfangsbrønden som vi fik etableret ud for Tremandsmarken 12 til at tage imod overfladevand fra marken, havde grundet vejret i 2018, dog først vist sin værd i marts her i år. Så formanden mente at vi var godt rustet mod overfladevand fremover.

Erling gav kort en status omkring kystnære havvindmøller og den udsendte VVM-rapport, som han mente var i en elendig forfatning. Han roste foreningen ”Beskyt Jammerland Bugt” for et fremragende stykke arbejde, samt de mange (omkring 450) der havde gjort indsigelse.

Formanden fortalte at det nu var 6 år siden Chris Jensen havde foræret vejlauget en hjertestarter og bemærkede, at den gudskelov endnu ikke havde været i brug. Den var nu blevet opgraderet med nye batterier og elektroder, ligesom forsikringen var blevet fornyet frem til 2023.

Omkring den kommende vejdag 2019, oplyste Erling at den finder sted 31.maj kl. 9 med mødested i krydset Tremandsmarken/Lindevej, hvor deltagere bedes medbringe bør, skovl, kost m.v.

Planen er – ud over de sædvanlige gøremål på strand og i brønde – at lappe huller på Tremandsmarken og Lindevej, ligesom der muligvis skal fordeles lidt stabilgrus på Sandstien og Rønnevej.

Formanden afsluttede sin beretning, som blev godkendt af forsamlingen.

3. Årsregnskab 2018 til godkendelse.

Charlotte fremlagde det udsendte regnskabet for 2018 og gennemgik kort de enkelte udgiftsposter.

Da der ingen bemærkninger eller spørgsmål var til regnskabet, blev det godkendt.

4. Fastsættelse af kontingent og indbetalingsdato.

Fra bestyrelsens side var der fremsat forslag og at nedsætte kontingentstørrelsen fra nuværende 500 til 300 kr. Dette med begrundelse i nuværende beholdning samt planlagte udgifter for 2019.

Kontingentnedsættelsen til 300 kr. blev vedtaget og seneste indbetalingsdato bestemt til 15.maj 2019.

5. Indkomne forslag

Ud over bestyrelsens forslag om kontingentnedsættelse, var der fra Ole Folmann, Gærdestien 2 indkommet to forslag/forespørgelser:

  • Hvad er status på fibernet i vores område – er det ikke udført grundet for få tilmeldte? Forslag til Generalforsamlingen, en indikation om hvor mange der har interesse i dette.
  • Regler for fyrværkeri i vores område. Om der står noget i vores vedtægter? Jeg er bekendt med at der total fyrværkeri forbud i vores nabogrundejerforeninger, og foreslår at dette også gælder for vores Vejlaug.

Omkring fibernet svarede flere at emnet tidligere havde været behandlet, men at der desværre ikke havde vist sig interesse, da mange havde fundet alternativer. Dog opfordredes det til selv at tilmelde sig på Fibia’s hjemmeside i håb om at kunne få en interesse i tilslutning op på omkring de 40% i området, som Fibia ønsker.

Vedrørende regler for fyrværkeri, svarede formanden, at dette lå uden for vejlauget formål, samt besværligheden i at håndhæve dette forbud. Flere bemærkede at regler for fyrværkeri i området allerede var dækket af lovgivningen (red:  Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler), samt at det skete i den meget begrænsede periode fra 27.dec til 1.jan.

Dog valgte forsamlingen at henstille til medlemmerne at udvise ekstra ansvarlighed omkring affyring af fyrværkeri, når nytår fejres. Rester fra batterier og raketter kan stadig gøre skade efter nedfald, specielt i en tør periode.

6. Valg til bestyrelsen

Både Charlotte Bygballe og Arne Lund, der var på valg, ønskede at genopstille. Charlotte blev genvalgt for en 4-årig periode som kasserer, og Arne som bestyrelsesmedlem for en ny 2-årig periode. Der var genvalg til Leif Jensen som suppleant.

7. Eventuelt

 Under punktet eventuelt, dukkede en gammel kending op – nemlig støvgener i forbindelse med grusveje og tørt vejr. I 2004 havde dette punkt været oppe på generalforsamlingen, hvor Birgitte Ivarsson havde fortalt om sin positive oplevelse med et materiale fra et svensk firma, der kunne få grus til at fremstå fugtigt og derved dæmpe støv udviklingen.

Charlotte havde undersøgt dette lidt nærmere og fortalte at det drejede sig kalciumklorid og at svenskerne benyttede dette mod støvgener på de mange tusind kilometer grusvej de har.

Hun fortalte også at materialet allerede findes i mange produkter omkring os, bl.a. øl og ost. Hun fremviste også en flaske Nonoxal, der i husholdningen bruges ved tilberedning af rabarber og spinat.

Produktet findes under flere navne, og kan købes i 25kg’s poser hos f.eks Asger Andersens maskinforretning i Gørlev.

Forsamlingen mente at det var en god ide at benytte vejdagen til at afprøve dette på enkelte mindre vejstykker, med henblik på en nærmere undersøgelse af effekt, omkostninger m.m., hvorefter emnet kan behandles på generalforsamlingen 2020.

Umiddelbart inden mødets afslutning, meldte et par kandidater sig til at lave kage & kartoffelsalat på vejdagen.

Herefter lukkede Hans Jørgen mødet med tak for god ro og orden.

                                            ”Således opfattet af referant”


!! HUSK !!

Kontingent: 300 kr. bedes indbetalt senest 15. maj 2019

Vejdag: 31. maj 2019 klokken 09:00

Der udsendes IKKE giroopkrævning, men betaling kan ske til konto Danske Bank: 1551 0007956525