Mødeindkaldelse til Vejdag og Generalforsamling 2026
Nu begynder foråret for alvor at bide sig fast. Hvor er det dejligt. Måske er der flere af jer, der også planlægger at starte sæsonen i påsken. Alt efter vejret så bliver det måske også årets første dukkert i havet for badeklubben …
og så måske alligevel ikke. I må tage nogle billeder og lægge op på vores Facebookside, hvis I virkelig hopper i havet.
Nok om det. 🙂
Vi mødes forhåbentligt til vores årlige vejdag og generalforsamling. Hermed program, dagsorden og regnskab:
Dagens program:
Vi starter som vanligt vejdagen i krydset Tremandsmarken/Lindevej fredag d. 15. maj 2026 kl. 11:00.
Når vi har overstået dagens arbejde med brønd-oprensning, rengøring af strand og andre ting, der har behov for opmærksomhed, mødes vi i haven på Sandstien 7 (Ingrid & Ulrik Branner) til grillpølser med brød omkring kl. 12:00.
Derefter holder vi generalforsamling kl. 12:30.
Det er nødvendigt, at du tilmelder dig, så vi ikke får bestilt for få eller for mange grillpølser (og skriv hvis du/I er vegetar). Tilmelding på formand@vestervv.dk
Der vil selvfølgelig være mulighed for øl og vand, som vi plejer.
Du skal selv medbringe: kaffe/te, kage, stol, tæppe.
Generalforsamling:
Fredag den 15. maj 2026 kl. 12:00, Sandstien 7
Dagsorden til mødet:
- Valg af dirigent og stemmetællere
- Forpersonens beretning til godkendelse
- Årsregnskab 2025 til godkendelse
- Fastsættelse af kontingent og indbetalingsdato
- Indkommende forslag
- Valg til bestyrelsen – på valg er:
- Næstformand (Claus Stoltenberg)
- 1 bestyrelsesmedlem (Chris Jensen)
- 1 suppleant vælges hvert år (Henrik Albinussen)
- Eventuelt
Alle er velkomne til at komme med forslag til dagsordenen. Disse forslag skal være bestyrelsen i hænde senest fredag den 24. april 2026.
Send eventuelle forslag til formanden på mail: formand@vestervv.dk
Bestyrelsens medlemmer er før generalforsamlingen:
- Forperson Ingrid Branner (på valg i 2029)
- Næstformand Claus Stoltenberg (på valg i 2026)
- Kasserer Peter Schmitz (på valg i 2027)
- Chris Jensen (på valg i 2026)
- Mathilde Ilsøe (på valg i 2027)
- Suppleant Henrik Albinussen (vælges for 1 år af gangen)
