Formandens beretning 2015

Beretning for året 2014

Velkommen til den årlige generalforsamling i Vestervang Vejlaug!

”Årets gang i Vestervang” kan dårligt beskrives bedre, end Peter gør det i sit Nyhedsbrev, som vi med glæde modtager hvert år i januar. Og hvordan var det nu, det var? Joh:  Alle de opgaver, vi pålagde os selv efter generalforsamlingen i april 2014, er blevet gennemført.  Vi havde et sommervejr i den allerbedste ende af skalaen og et både effektivt og hyggeligt samvær på selve vejdagen. Tak til alle, som bidrog.

Det foregår kort sagt helt fint, effektivt og fornøjeligt inden for murene.

Men jeg må desværre også erkende, at der foregår en del ”uden for murene”, som vi ikke er herrer over, men dog er en del af. Og det vil jeg komme lidt nærmere ind på i det følgende.

Det drejer sig om noget om

  • Vindmøller
  • Kystsikring
  • Udstykning

Første punkt er:

Kystnære havmøller i Jammerland Bugt

Spørgsmålet om kystnære havmøller er dukket op igen. Bare ordet ”kystnære” er uhyggeligt nok i sig selv.

Jeg vil gerne forsøge at definere scenen. Hvem er aktørerne, og hvad er det, de vil?

Der er fire spillere på banen:

  • Regeringen
  • Energistyrelsen
  • Kommunen
  • Borgerne

Og lad mig begynde med:

Regeringen

Regeringens oprindelige mål i Energiaftalen fra marts 2012 var den, at Danmark skulle have en samlet kapacitet på 450 MW i vindkraft inden 2020. Det mål blev i juli 2014 dog nedsat til 350 MW. Der er altså grundlæggende ikke tale om nogen eskalering af den samlede målsætning fra regeringens side.

Regeringen indskærpede i april 2012, at der i forslaget til fremtidens placering af havmøller alene var tale om at reservere nogle områder til fremtidige statslige udbud af store havmølleparker. Og derfor kan andre ikke indgive ansøgninger gennem en åben dør procedure inden for de udpegede områder.

Energistyrelsen

Den er regeringens administrative organ i denne sag, og den afholdt efterfølgende i sommeren 2012 en offentlig høring om placering af de udvalgte kystnære områder til havmøller i hele landet. Der skulle vælges 6 områder ud af 12. For Kalundborg Kommune stod valget mellem Sejerø Bugt og Jammerland Bugt. Kommunen gav bl.a. udtryk for, at en havmøllepark i Jammerland Bugt ville have uheldige konsekvenser og påvirkningerne af landskabet. Efterfølgende valgte Energistyrelsen som bekendt Sejerø Bugt i 2014 til at være ét af de områder, som staten ville udbyde.

Så langt, så godt. Og vi åndede lettet op!

Men herefter skifter scenen fra statslige havmølleparker til frit slag på alle hylder. Ifølge Energistyrelsen kan alle og enhver, som evner og kan det, nu søge om tilladelse til at opføre en havmøllepark gennem en åben dør. Den første, European Energy, har allerede meldt sig med en ansøgning om et søkabel fra Jammerland Bugt og ind til Asnæsværket.

Kommunen

Derefter sker der så det, at Energistyrelsen i sommeren 2014 sender en ny høring til Kalundborg Kommune om etablering af en havmøllepark i Jammerland Bugt. I denne sag har Kalundborg Kommune heller ikke myndighedskompetencen. Den varetages alene af Energistyrelsen, og det betyder, at kommunen kun som høringspartner kan indgå i en dialog.

Men Energistyrelsen understreger dog, at den gerne vil have en tæt dialog med borgerne og medvirke til, at kommunens interesser tilgodeses bedst muligt. Derfor har kommunen den holdning, at man indgår i et tæt samspil med Energistyrelsen for at sikre en optimal proces, hvor kommunens borgere inddrages, og kommunens interesser tages i betragtning. Og hvor beslutningen fra 2012 om valget af statslige havmøller i Sejerø Bugt fastholdes. Og her står vi så i dag!

Med hensyn til en ny havmøllepark i Jammerland Bugt har kommunen i sædvanligt sobre og urbane vendinger svaret Energistyrelsen, at to kæmpe havmølleparker inden for søterritoriet er for meget. Og jeg vil sætte min lid til, at kommunen vil varetage vores interesser på den bedste måde. Og at den loyalt vil fremføre de mange protester fra borgerne i denne sag.

Borgerne/Vejlaug

Jeg har modtaget mange bekymrede henvendelser fra beboerne i vores vejlaug. Og jeg deler til fulde jeres bekymring. Jeg ønsker heller ikke at sidde og se solen gå ned i en havmøllepark. Men vi skal på den anden side passe på ikke at blande de to sager sammen i den offentlige debat. Den statslige og den lokale.

Så, hvad kan vi som vejlaug gøre? Overordnet tror jeg, at det er for tidligt at gå ind i denne sag. Ingen – bortset fra Energistyrelsen – ved hvilken vej, vinden blæser her. Men vi skal som borgere ikke bare sidde med hænderne i skødet. Der er allerede god gang i kritikken.

Og overordnet vil jeg også gerne sige, at det ikke er vejlaugets opgave at gå ind her og agere grundejerforening. Vi skal if. vores vedtægter sørge for vores veje mm. Men selvfølgelig kan medlemmerne pålægge bestyrelsen at udføre andre opgaver, og så må vi gøre vores stilling op.

Der er mange følelser knyttet til dette punkt, og jeg vil foreslå, at jeg gør min beretning færdig, inden vi tager hul på debatten om havmøller under punktet Eventuelt. Så har vi en åben ende og kan fortsætte til solen går ned.

Jeg vil i al gemytlighed afslutte gennemgangen af denne indviklede sag med et gammelt afrikansk mundheld, der siger: ”At når elefanterne slås, så dør græsset.”

Kystsikring

På vores generalforsamling i 2013 blev der rejst et forslag (Jesper Juul) om, at vejauget begyndte at tænke på kystsikring. Baggrunden var en bekymring over den forandring, som vores strand gennemgår sammen- holdt med en generelt højere vandstand.

Selv om det også ligger uden for vejlaugets formål, vedtog vi at tage en kontakt til Kystdirektoratet. Men der kom en orkan imellem, som optog direktoratet. Så først i maj 2014 kom de og tog kysten i øjesyn. Og konklusionen var den, at der ikke kan opnås tilladelse til etablering af nye høfder. De nuværende stenkastninger var selvbestaltede og som sådanne ulovlige. Men af hensyn til, at direktoratet havde haft kendskab til de gamle stenkastninger allerede i 1990, vil man ikke kræve dem fjernet.

Ny kystsikring vil evt. vil kunne opnås ved sandfodring. Behovet for det skønnes at ligge nogle år ud i fremtiden.

I øvrigt var der lovord om vores smukke strand.

Noget om spildevand

Til sidst vil jeg omtale sagen om spildevand. Det er jo noget der vedrører os alle, og her hvor alting ender!

Spøg til side.  For sagen er stor nok, og den vil få indflydelse på vores hverdag.

Kommunen er i gang med at undersøge spildevandsforholdene i dens 24 sommerhusområder med i alt 7.500 sommerhuse. Spildevandet afledes fortrinsvis i nedsivningsanlæg af varierende alder og standard, inden udledning i havet. Det drejer sig i første omgang om en kortlægning af de nuværende afløbsforhold, og den skal danne grundlag for, om der er behov for kloakering eller andre forbedringer af renseløsningerne i de respektive områder.

Kommunen anfører, at nogle af badestrandene i det store område kan være påvirket af udledningen fra sommerhusområderne. Og undersøgelserne, der forventes afsluttet i år, vil koncentrere sig om disse områder. Og det synes jeg, at vi skal bifalde.

Udstykningsplanen

For vores lille vejlaug må spildevandsplanen vel også indebære, at Kommunens plan om udstykning af jorderne længere oppe ad Tremandsmarken til et nyt sommerhusområde skal ses i denne sammenhæng. For uden en ordentlig spildevandsløsning er det svært at se nogen ny udstykning. Så derfor: Så langt, så godt!

Jeg vil gerne slutte min beretning med følgende ord. Den handlede mere om vejlaugets omverden end om vejlauget selv. Men vi er også en del af vores omverden, og her må vi tage stilling og have en holdning.

Vi er en del af Kalundborg Kommune. Vi er en del af stranden i Jammerland Bugt.