Kære medlem af Vestervang Vejlaug.
Vores årlige tradition, vejdagen, nærmer sig.
I år bliver noget anderledes end tidligere år, idet vi ikke gør noget ved Tremandsmarken og Lindevej mht. asfalt.
Årsagen er, at vi synes, at vejene aldrig har været i så god stand SÅ kort tid op til en vejdag.
Fremadrettet lapper vi hullerne når de opstår, som Eigil og Bernth har gjort så godt.
Tilbage har vi vejene som fortsat pålægges stabil – nemlig Gærdestien, Sandstien og Rønnevej.
Der blev sidst udlagt godt 28 t. på Sandstien og Rønnevej i 2015.
Vi har vurderet behovet for indsats denne gang og er nået frem til, at Gærdestien og Sandstien er i tilstrækkelig god stand i forhold til den relativt begrænsede trafik, som de er udsat for.
Rønnevej står så tilbage som den absolut mest trafikerede.
Der er bestilt 15 t. stabil 0/18 som skal udlægges med skovl, trillebør og rive – som blev gjort så udmærket i 2015.
Det var vejene.
Men vi udfører fortsat de traditionelle aktiviteter
- Oprensning af gennemløbsbrønde
- Soignering af stranden
- Bekæmpelse af hybenroserne
- Evt. vedligehold af bænke på stranden
Og vi slutter med pølser og kartoffelsalat, kaffe og kager hos Gitte og Leif.
Vi ser frem til endnu en god vejdag med godt vejr, godt arbejde, mange fremmødte og hyggeligt samvær.
På godt gensyn fredag den 26. maj kl. 09,00 i krydset Tremandsmarken/Lindevej.
Bestyrelsen for Vestervang Vejlaug