Vejlauget på Danmarkskortet

Det er med en del stolthed, at kunne meddele, at den hjertestarter vejlauget har modtaget som donation fra en meget gavmild Chris Jensen, nu er en realitet og har medført at vejlauget optræder på Tryg Fondens danmarkskort over registrerede hjertestartere.

HS_kort

Hjertestarteren er købt, betalt, forsikret, opsat og klar til brug, så nu håber vi bare ikke at få brug for den.

Som en del af donationen deltog et antal af Vejlauget medlemmer lørdag den 13. juli i et kursus i betjening af apparatet. Jack – en veloplagt instruktør fra Københavns Brandvæsen – havde lagt vejen forbi Svallerup forsamlingshus, hvor essensen af kurset var:

Bare lyt efter apparatet – så kan du ikke gøre noget forkert.

Flere af deltagerne fik også mulighed for at afgive stød og give hjertemassage på en dukke, under vejledning af hjertestarteren. Interesserede kan her se en kort video i betjeningen af hjertestarteren og eller finde yderligere oplysninger på http://www.foerstehjaelp.dk/hjertestarter-zoll-aed-plus/

Selve hjertestarteren er opsat hos Bernt, Sandstien 3, bagerst i carporten beskyttet mod vind og vejr.

Fra bestyrelsen skal der lyde et stor tak til Chris og til de medlemmer, som har gjort dette muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *