Arkiver

Underskriftsindsamling

Vejlauget er blevet bedt om at videreformidle information fra foreningen Beskyt Jammerland Bugt, som ønsker at gøre opmærksom på en igangværende underskriftsindsamling mod kystnære vindmøller.

Ifølge foreningen er underskriftsindsamlingen begrundet i den frustration, der breder sig over hele landet, over opsætning af møller i nogle af vores smukkeste og bevaringsværdige naturområder.

Skulle du være interesseret i at vide mere, kan der læses nærmere på www.nej-til-kystnare-vindmoller.dk og i vedhæftede PresseInfo.

Venlig hilsen
VesterVangs Vejlaug

Trappe på stien ved Tjørnevænget

Så har Mogens og Peter Bilenberg konstrueret en trappe ved overgangen mellem Tjørnevænget og Mosevænget. Mange benytter stien og har tidligere bemærket, at den kunne være svær og passere.

Benyt lejligheden til at gå en tur forbi og se det rigtig flotte stykke arbejde de har lavet.

Kæmpe tak til Mogens og Peter.

Planer for vejdagen

Kære medlem af Vestervang Vejlaug.

Vores årlige tradition, vejdagen, nærmer sig.

I år bliver noget anderledes end tidligere år, idet vi ikke gør noget ved Tremandsmarken og Lindevej mht. asfalt.

Årsagen er, at vi synes, at vejene aldrig har været i så god stand SÅ kort tid op til en vejdag.

Fremadrettet lapper vi hullerne når de opstår, som Eigil og Bernth har gjort så godt.

Tilbage har vi vejene som fortsat pålægges stabil – nemlig Gærdestien, Sandstien og Rønnevej.

Der blev sidst udlagt godt 28 t. på Sandstien og Rønnevej i 2015.

Vi har vurderet behovet for indsats denne gang og er nået frem til, at Gærdestien og Sandstien er i tilstrækkelig god stand i forhold til den relativt begrænsede trafik, som de er udsat for.

Rønnevej står så tilbage som den absolut mest trafikerede.

Der er bestilt 15 t. stabil 0/18 som skal udlægges med skovl, trillebør og rive – som blev gjort så udmærket i 2015.

Det var vejene.
Men vi udfører fortsat de traditionelle aktiviteter

  • Oprensning af gennemløbsbrønde
  • Soignering af stranden
  • Bekæmpelse af hybenroserne
  • Evt. vedligehold af bænke på stranden

Og vi slutter med pølser og kartoffelsalat, kaffe og kager hos Gitte og Leif.

Vi ser frem til endnu en god vejdag med godt vejr, godt arbejde, mange fremmødte og hyggeligt samvær.

På godt gensyn fredag den 26. maj kl. 09,00 i krydset Tremandsmarken/Lindevej.

Bestyrelsen for Vestervang Vejlaug

Referat 2017

Mødereferat fra Vejlaugets generalforsamling 08.04.2017 er nu klar og du kan læse det og meget mere herunder:

Vigtige datoer:

  • Seneste indbetaling for kontingentet på 500 kr, er 01.05.2017
  • Vejdagen 26.05.2017 kl. 09:00

Bemærk !

  • Der udsendes IKKE giroopkrævning, men betaling kan ske til konto Danske Bank: 1551 0007956525

Husk generalforsamlingen i Vestervangs Vejlaug 2017

Vi mangler tilmeldinger til mødet lørdag den 8. april 2017 kl. 10:00 i Svallerup forsamlingshus, Svallerup Landevej 19, 4400 Kalundborg, så hvis du/I har mulighed for at deltage hører vi meget gerne nærmere.

Tilmelding kan ske på telefon 5239 1318 (mellem 18-20) eller på e-mail adresse: c_bygballe@vestervv.dk eller skriftligt til: Charlotte Bygballe, Lindeager 15, 2.th., 2605 Brøndby.

Servicemeddelelse

Vi har her i bestyrelsen modtaget en henvendelse fra Jonas Henriksen, Formand for Gørlev og omegns Lokalråd som har bedt os om informere om nedenstående. Opmærksomheden henledes på, at der er en betydelig besparelse, hvis man tilmelder sig inden 30. april.

FIBERNET I SOMMERHUSET

Et af de første projekter Gørlev og omegns Lokalråd har sat i gang, er at forsøge at skaffe tilslutning til fibernet i sommerhusområderne. Vi hører fra lokale ejendomsmæglere, at en af de ting som moderne købere vægter højt, er en god internetforbindelse. Det er formentlig en af grundene til, at vi ser så mange sommerhuse til salg i netop dit område. Derfor er vi gået i gang med dette projekt.

Her er lidt om projektet i punktform:

  • Vi har indgået aftale med Fibia om etablering af fibernet
  • Der kræves en tilslutning på 40-60%
  • Tilmelder man sig inden 30. april koster tilslutning kun 495,- pr husstand – herefter 1.995,-
  • Ved tilmelding binder husstanden sig til 6 måneders abonnement á 199,- pr måned (50/50 mbit fibernet)
  • Fritidshuse har mulighed for hvilende abonnement i perioder, hvor de ikke opholder sig i sommerhuset. Det koster 49,- pr mdr.

Jeg har personligt været ude i dit område og talt med 20-30 beboere. Det var for at teste om de kunne se fordelene i etablering af fibernet. Min test viser, at ikke alle (specielt de ældre) kan se fornuften i at bruge 1.689,- (etablering + bindingsperiode) for at få indlagt fibernet. De havde måske ikke behovet for hurtig internet og stod ikke overfor at skulle sælge. Så de kunne ikke personligt bruge det til noget. Til dem forsøgte jeg at forklare følgende:

  • Hvis du en dag skal sælge dit hus bliver det lettere
  • Ved at tilslutte sig fibernet hjælper du ikke kun dig selv, men også din nabo og genbo
  • Ved at tilslutte sig fibernet hjælper du med at opgradere hele området
  • Hvis for få tilmelder sig er der ingen der får fibernet

TILMELDING
På nedenstående tilmeldingsside står der en masse om priser på internet, tv mv. Her bør I kunne få et fuldstændigt overblik. Det er vigtigt, at folk tilmelder sig på denne side. http://fibia.dk/jammerlandbugt

HVAD KAN DU GØRE?
Hvis du synes om ideen med at opgradere området med fibernet, så håber jeg du vil hjælpe mig med at få budskabet bredt ud til så meget som muligt. Hvis det skal lykkedes er vi nødt til at få folk til at tilmelde sig. På dette link (https://goo.gl/MQlihR) finder du små sedler til uddeling, der kort forklarer hvad projektet går ud på. På sedlerne står mit navn, telefonnummer og e-mail adresse, som folk er velkommen til at benytte, hvis de har spørgsmål. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du skulle være i tvivl om noget.

Håber du vil samarbejde om at få dette projekt til at lykkes.

Jonas Henriksen

Formand for Gørlev og omegns Lokalråd
formand@lokalraadet.dk  |  (+45) 30 64 37 90

Messenger: m.me/lokalraadet4281  |  www.lokalraadet.dk

 

 

Kontingentindbetalinger 2016

Vejdagen er nu veloverstået og vi har modtaget faktura for materialer, maskintimer og forplejning.

Tilbage udestår nu bare at få betalt disse – og i den forbindelse opfordrer vi medlemmerne til lige “at tage det sidste ryk”.

På trods af en rykker mail 9.april mangler vi stadig 9 indbetaliner for at komme i hus, og en yderligere rykker mail er udsendt i dag.

Vi behøver vel næppe at understrege vigtigheden af din indbetaling, da det er den der ligger til grund for nuværende og fremtidige projekter omkring vedligeholdelse af de fællesveje, vi alle benytter.

Så en opfordring – få nu indbetalt så vi endnu en gang kan være stolte af et velfungerende vejlaug og en betalingsprocent på 100.

Venlig hilsen

VesterVangs Vejlaug